📞 +45 24 20 93 29

Historien om Villa

Villa: håndværk og design

“Villa afspejler min kærlighed til historisk håndværk og organiske materialer kombineret med et moderne nordisk udtryk og mit eget design. Jeg er inspireret af Sydens varme og kultur og den overflod af originalt håndværk, jeg finder i landene lige syd for Middelhavet. Følg med på min kreative rejse gennem de sidste 24 år”. (Helle Fog 2025)

Håndlavet cementflise bliver fremstillet i Villa Tiles' værksted. Et nyt designmønster.
??????????????

Solens stærke stråler holdes ude af den lave bygnings lerklinede mure. Inde i tusmørket sidder Nourredine bøjet over drejeskiven. Hans fødder er ikke til at få øje på, de er forsvundet ned i det svale hul i gulvet under drejeskiven, der snurrer i højt tempo. En søjle vokser ud af Nourredines hænder, der siden former sig til en kæmpe lerkrop, der når op i højde med hans ansigt.

Udenfor, under den brændende sol, er der stablet krukker op i tusindtal. Jeg er på vej rundt for at udvælge de skønneste modeller.

Håndlavede terrakottakrukker til planter - af Villa. Marokkansk håndværk og kunsthåndværkstraditioner.
Terrakottakrukker gøres klar til forsendelse lige uden for Marrakech – 2019

Udenfor de industrialiserede græsgange

Under de simpleste forhold holdes traditionelle håndværk i hævd rundt om i verden – i dag dog ofte udenfor vores industrialiserede græsgange. Men igennem århundreder har vi også i Europa fremelsket disse håndværk og bygget vores velfærd, levevis og skønhedsidealer på baggrund af dygtige håndværkere og kunsthåndværkeres formåen.

Personligt kan jeg ikke komme i tanke om noget skønnere end når det unikke går hånd i hånd med organiske materialer og fuldendes som praktiske ting til hjemmet. Netop den kombination har altid været den røde tråd i mit arbejde siden jeg startede eventyret med Villa i 2001.

Lædergarvning i Marokko. En håndværksmæssig tidsrejse - af Villa Handmade.
Lædergarvning i Fez, Marokko 2015

En opdagelsesrejse

Historien om villa starter med ideen til at gå på jagt i Sydeuropa efter middelhavets kunsthåndværk og gøre det til mit forretningsgrundlag. Efter tre måneders rejse gennem Tyrkiet, Grækenland, Italien og Portugal, hvor jeg måtte sande at det historiske kunsthåndværk var ved at uddø – eller i bedste fald kun er noget for de allerrigeste, landede jeg i Tunesien. Tunis og den nordlige del af Tunesien omkring Cap Bon har en stærk overleveret kultur fra Romerriget. Det blev en øjenåbner. Det historiske håndværk og kunsthåndværk levede for nu mere end 20 år siden i bedste velgående parallelt med industrialiseringen, der dengang allerede havde godt fat i det Nordafrikanske land.
De første kollektioner blev dermed født ud fra de tilgængelige håndværk i landet. Det blev til flere service-serier af håndmalet fajance, skønne hånddrejede romerske krukker og en stor kollektion med oliventræs køkkenting.

Oliventræs skål - Villa Handmade kollektionen
Oliventræs skål fra oliventræs serien 2006

De første kollektioner blev dermed født ud fra de tilgængelige håndværk i landet. Det blev til flere service-serier af håndmalet fajance, skønne hånddrejede romerske krukker og en stor kollektion med oliventræs køkkenting.

Den romerske arv

I skyggen af det romerske amfiteater i El Djem opdagede jeg mosaik, som jeg ellers kun havde set det i Pompeji. Forskellen var blot, at nu kunne den romerske mosaik, slået i bittesmå marmortern, integreres som de smukkeste billeder og mønstre i en bordplade.

Det blev til de første bordserier, som hurtigt udviklede sig til et havemøbel sortiment.

Marmor mosaikbord. Håndlavet af Villa Handmade
Marmor mosaik møbel serie 2009

Det tætte forhold mellem Tunesien og Europa skyldtes dog ikke kun Romerne, men også i særlig grad Franskmændene som styrede landet i første halvdel af 1900-tallet. Denne kulturelle arv gjorde sig stærkt bemærket – ikke kun sprogligt, men også smagsmæssigt.

Men Franskmændenes indflydelse havde haft stor indflydelse i hele det vestlige Nordafrika og et land som Marokko, syntes pludselig at være endnu mere spændende, som leverandør af historisk håndværk. Det viste sig nemlig at Marokkanerne havde fastholdt de gamle kunsthåndværks dyder i en endnu højere grad end Tuneserne.

Zellige-mosaik i et bassin i Marokko - Villa Fliser
Mosaik bassin med fisk ved Majorel-villaen i Marrakech

Marokko – en smeltedigel af kreativitet

Den første rejse til Marokko blev et overvældende sansebombardement, der viste et overflødighedshorn af kunsthåndværk og håndværk. Særligt Marrakesh åbenbarede sig som en by hvor de sidste 1000 års håndværkstraditioner stadig holdes i hævd. Her flyder flere verdener sammen i et konglomerat af Marokkos egne traditionelle håndværk – fra deres Amazigh aner – også kaldet Berber – over Arabisk indflydelse til Europæisk håndværk, som det i dag ofte er glemt herhjemme.

Kollektionen voksede op igennem 0´erne i takt med at jeg udforskede forskellige kunsthåndværk og håndværk og snart kunne Villa tilbyde hundredvis af håndfremstillede artikler til ude og inde.

Luksushotel i Marokko med gigantisk swimmingpool - Villa Handmade
Moderne marokkansk arkitektur nær Marrakech 2013

Design og udvikling

De mange håndværk, der pludselig var til rådighed, satte ikke kun gang i udviklingen af en interessant kollektion af bæredygtige og smukke brugsgenstande, men udviklede også min egen kreativitet. I samarbejde med dygtige håndværkere opstod i slutningen af 0´erne flere og flere interiør genstande i eget design. Det inspirerede mig til at tage udviklingen et skridt videre til møbler.

Først blev det til småmøbler i læder, træ og smedejern. Men det blev forholdsvist hurtigt til en større kollektion af havemøbler i smedejern og mosaik. Møbel serien ”Nordic” fra min hånd blev introduceret til det europæiske marked og opnåede at blive særligt udvalgt på Interiør messen i Milano 2009 på baggrund af den nye måde at kombinere materialer på, i en stil, der går på tværs af kulturer. Det betød at et Nordic sofabord blev udstillet på designmuseet Triennale i Milano, hvilket var en stor ære, som satte yderligere skub i designudviklingen.

Designmøbler i jern og zellige-fliser - design af Villa, udvikling og håndlavet produktion af Villa
Nordic udendørs møbel serien, udstillet i Köln 2014

Marrakech – Europas værksted

Med mere end 10 års samarbejde med håndværkere i Marrakech, havde vi i starten af 10´erne opbygget et eget værksted for smedejern og mosaik og ansat en koordinator til at styre al produktion, emballering og afskibning af artikler og møbler til lageret i Svendborg.

Bordserierne kørte godt i starten af 10´erne og vi arbejdede mere og mere med fliser, mosaik og smedejern, som elementer i møbel serierne. Indtil da havde vi kun benyttet os af de originale marokkanske Zellige fliser til møbel fremstillingen, men nu fik jeg øje på de europæiske håndlavede cementfliser, som Franskmændene havde bragt til Marokko 100 år tidligere.

Læderpuffer i cognac og sofabord i jern og håndlavede fliser - design og produktion af Villa
Nordic puf-serien, tæpper, tekstiler og mere – 2012

Fliser – et nyt eventyr

Det blev starten på et nyt eventyr med flisefremstilling efter den gamle håndværks teknik for cementfliser i tolags teknik, som var blevet opfundet i Centraleuropa i midten af 1800-tallet. Flisetypen havde haft sin storhedstid omkring 1900 og 30 år frem, hvor Art Nouveau tidens krummelurer var top-moderne. Mange af mønstrene fra den tid var og er stadig i fremstilling og da Marokko, med annekteringen af Franskmændene, var kommet til at udgøre Europas værksted, var de også at finde i stort tal i fliseværkstederne i Marrakech. Det var dermed nemt at gå i gang med som udgangspunkt.

Villa Flisers firmadomicil på Tåsinge - 0 energi, bygget i respekt for tradition med udsigt til fremtiden
Villa firmadomicil på Tåsinge – siden 2011

Det interessante er for mig dog ikke at efterligne tidligere tider eller andres produkter, men at skabe selv. Nye nordiske farver til fliserne blev hurtigt udviklet i et tæt samarbejde med et arbejdsfællesskab omkring en gruppe flisehåndværkere – og i slutningen af 10´erne gik ambitionerne videre til udvikling af nye fliseformer og mønstre. Den tekniske flisefremstilling forandrede og videreudviklede jeg omkring 2020 til udendørs fliser, hulkehl fliser og skridsikkerheds fliser. Flisetyper, der ikke før er set indenfor håndlavede cementfliser i tolagsteknik, hvorfor jeg også har patenteret de nye flisemodeller.

Menneske og miljø

Igennem mere end 20 år har jeg i regi af mit eget brand Villa skabt utallige nye artikler, møbler og fliser i samarbejde med dygtige håndværkere syd for Middelhavet. Dette møde mellem flere kulturer er ikke kun kreativt inspirerende for mig, men er en søjle i min forståelse af globalt fællesskab på tværs af grænser. At opleve hvordan netop samspillet og respekten for hinanden danner baggrund og er en drivkraft i skabelsen af nye veje indenfor design og bevarelse af gammelt håndværk, styrker min motivation til at udvikle Villas verden

Gamle håndværk: Design af et mønster til håndlavede cementfliser i Villa Flisers værksted. Nyt design af Villa Fliser
Et nyt flisedesign opstår, 2023 – inspireret af klassisk dansk smykkekunst

Som en naturlig del af mit arbejde i Villa, har Verdensmålene været et baggrundstæppe, der altid har været der, langt inden begrebet officielt fandtes – men som dog aldrig har været selve årsagen. Som en selvfølgelig parameter, der for mig mest af alt handler om respekt – er værdierne, afspejlet i Verdensmålene, en del af Villas DNA. Det handler om respekt for mennesker, for kulturer, for miljøet – kort sagt, for den verden vi lever i.

Dermed har bæredygtighed også været med som en følgesvend i alt hvad jeg foretager mig. Om det handler om miljømæssige løsninger som genbrug, lavt forbrug af klodens ressourcer, omtanke for medarbejdere og samarbejdspartnere – eller om det har handlet om opbygningen af mit firmadomicil på Tåsinge som et 0 energi koncept: Bæredygtighed er Villas naturlige fundament.

Helle Fog

Grundlægger af Villa

Tåsinge, september 2025

Svendborg i Det Sydfynske Øhav - farveinspiration for Villa Tiles med firmadomicil i Svendborg
Broen til Tåsinge i Det Sydfynske Øhav 2025 – en farve inspiration

Mød menneskene der gør Villa fliser exceptionelle

Helle Fog

Grundlægger og designer

Fremmer den kreative udvikling af Villa Fliser i mere end et årti. Leder af den visionære rejse.

Said

Flisehåndværks Specialist

Leder vores håndværkere i fremstillingen af vores unikke fliser efter de originale håndværksteknikker.

Naima Chaoual

Praktisk drift og forsyningskæde

Fokuserer på værkstedskvalitet, forsyningskæde, ekspedtion og ledelse.

Løft din rum oplevelse med skræddersyede flisedesigns

Hør fra vores tilfredse kunder, der har transformeret deres hjem, hoteller og restauranter med Villa Flisers håndlavede fliser.

Fliserne fra Villa Fliser har en dybde og taktilitet, som er interessant at arbejde med.

Anni

Indretningsarkitekt

Flisen er naturligt hård. Men det er som om fliserne fra Villa Fliser har et blødt udtryk i måden, de er lavet på. Flisen har en tekstur, der næsten giver en tekstil-agtig fornemmelse.

Henriette

Husejer

Hos Villa Fliser kunne vi få fliserne specialfremstillet, da de har deres eget værksted og kollektion. Det var det, der gjorde forskellen.

Jens

Projektleder

Fliserne fra Villa har en kvalitet, som vi kan lide – de er rare at røre ved. Og så er der det faktum, at der er en tradition bag fliserne.

Charlotte

Husejer